CSR

Sådan respekteres

menneskerettighederne i virksomheden

Kontakt os

info@csr-maerket.dk

Tilmeld din virksomhed

Sæt fokus på CSR og tilmeld din virksomhed allerede i dag!

CSR-politik påvirker

og yder indflydelse

på en lang række områder, såsom miljø, socialt engagement, arbejdsforhold og så videre. Hvad mange ikke ved er, at det ligeledes berører et område som menneskerettigheder. Når det gælder dette område, handler det for virksomheden om at arbejde vedholdende og strategisk på både at respektere og sikre menneskerettighederne.

Dette kan umiddelbart godt virke som en selvfølge for mange, men ikke desto mindre er det af stor betydning, at virksomhederne tager CSR og menneskerettighederne yderst alvorligt. Det er blandt andet med til at sikre virksomhedens omdømme, samtidig med at det gavner forretningen. Her i artiklen kan du læse meget mere om, hvordan virksomheder kan respektere menneskerettighederne i deres arbejdsgang.

Hvad dækker rettighederne over?

De fleste har hørt om menneskerettighederne, men hvad dækker de egentlig over i forhold til arbejdsforhold og CSR? Kort fortalt dækker de over en lang række rettigheder, der er blevet fastsat i nogle forskellige retningslinjer og konventioner. De omfatter således en masse områder såsom leveløn, sikkert og sundt arbejdsmiljø, tvangsarbejde, børnearbejde, diskrimination, arbejdstagerrettigheder, fagforeningsfrihed, fritid, ferie, privatlivets fred og uværdig behandling.

Dette er dog kun ganske få eksempler, og faktisk dækker menneskerettighederne over mange flere områder. Det er utroligt vigtigt, at man i en virksomhed sørger for at arbejde med og fokusere på menneskerettighederne, uanset hvilken branche man arbejder inden for.

Nogle leverandører og brancher udgør en større risiko

Det er særligt vigtigt, at man som virksomhed tager menneskerettighederne alvorligt, såfremt man har udenlandske leverandører i lande, hvor der er en større risiko for overtrædelse af arbejdstager- og menneskerettighederne. Dette kaldes ansvarlig leverandørstyring, og det handler således i bund og grund om at sikre, at leverandøerne i virksomheden handler samfundsansvarligt, og at man desuden skaber forbedringer i forhold til leverandørernes CSR-aktiviteter.

Der findes desværre i dag mange lande, hvor den nationale lovgivning ikke respekterer menneskerettighederne, og det er for eksempel lande, der er kendte for korruption og meget dårlige vilkår. Der findes desuden en lang række brancher med særlige udfordringer, og leverandører fra disse brancher og lande udgør derfor en særlig høj risiko, når det kommer til overtrædelse af menneskerettighederne.

Sådan arbejder man i overensstemmelse med rettighederne

Er man i tvivl om, hvordan man i virksomheden kommer i gang med at arbejde på en hensigtsmæssig måde, der lever op til menneskerettighederne, findes der en lang række netværk og organisationer – både internationale og danske – der tilbyder forskellige systemer og principper til dette. Disse kan man således vælge at benytte sig af, da de udgør et rigtig godt fundament for implementeringen af rettighederne. Det kan for eksempel være i forhold til virksomhedens strategi.

Det er desuden vigtigt, at man løbende sørger for at rapportere, hvordan det går i forhold til overholdelse af rettighederne, og alle ansatte i virksomheden bør inddrages i denne evaluering. Det skal desuden nævnes, at der findes konkrete standarder, som virksomheder kan følge i forhold til CSR, der ligeledes dækker over menneskerettighederne, hvor det endda er muligt at modtage en egentlig certificering.

Overvej hvordan rettighederne spiller en rolle til daglig

I den vestlige verden er der mange virksomheder, der har tendens til at tænke, at det ikke er en nødvendighed at fokusere på menneskerettighederne, men det kunne dog ikke være mindre sandt. Det er således vigtigt, at man sørger for at overveje, hvordan rettighederne spiller en rolle i arbejdsgangen, og her vil man finde ud af, at de faktisk har en vigtig rolle for alle. Det er dog oftest først når, at rettighederne bliver udfordret eller krænket, at man lægger mærke til dem, hvilket sjældent er tilfældet i Danmark, hvorfor vi ikke skænker dem megen opmærksomhed.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at fokusere på menneskerettighederne, særligt arbejdstagerrettighederne, og det er således ganske ligetil at arbejde målrettet med i hvert fald et udsnit af rettighederne.

Man må ikke glemme sit ansvar herhjemme

Såfremt man har erhvervsaktiviteter som virksomhed i udviklingslande, der udgør en særlig stor risiko, er det som sagt ekstra vigtigt at have fokus på menneskerettighederne. Dette bør dog ikke flytte opmærksomheden fuldstændigt fra det ansvar, man som virksomhed har herhjemme.

Mange danske virksomheder har en negativ indflydelse på rettighederne uden, at de selv er klar over det, og disse bør man først og fremmest kortlægge for derefter at forebygge. FN foreslår, at virksomheder bør og skal kunne håndtere denne indflydelse, uanset hvor i verden man opererer, og de skal derfor respektere dem.

 

 

Sådan kan man forebygge den negative indflydelse

Der findes mange måder, hvorpå virksomheder kan respektere menneskerettighederne. Først og fremmest gælder det, at de skal kortlægge både den mulige og faktiske indflydelse, de yder på dem, så de kan finde ud af, hvordan de kan forebygge denne negative indflydelse. Det er således ikke nok, at de kender til dem, men de skal også vise, hvad de aktivt gør af praksisser og handlinger i deres daglige virke for at forebygge dem.

Det er desuden vigtigt at nævne, at det her ikke er nok, at man i virksomheden går ind og blot beskæftiger sig med et enkelt udsnit af rettighederne, såsom arbejdstagerrettighederne, men at samtlige grundrettigheder vurderes og evalueres.

Arbejdet med menneskerettighederne kan nemt blive selektivt

For mange danske virksomheder kan det umiddelbart virke utroligt tidskrævende og besværligt at skulle redegøre for, at man arbejder aktivt på at mindske den negative indflydelse på samtlige menneskerettigheder, særligt hvis man ikke har leverandører i udviklingslande.

Det kan således for mange virke unødvendigt, hvorfor flere virksomheder kun vælger at beskæftige sig med udvalgte rettigheder. Arbejdet med menneskerettighederne bliver således selektivt. Dette er dog utilstrækkeligt og ikke tilfredsstillende, da man dermed ikke går ind og sikrer, at man yder negativ indflydelse på rettighederne på en fyldestgørende måde.

Alle individer bør kunne nyde godt af menneskerettighederne

Det forventes, at virksomheder har et system, der er i stand til at håndtere denne negative indflydelse. Men hvordan skal denne indflydelse forstås? Den dækker over en hvilken som helst reduktion af et individs frie mulighed for at kunne nyde godt af menneskerettighederne.

Det kan eksempelvis være individets ret til selv at bestemme. Det kan måske virke indlysende og selvfølgeligt for mange, men ikke desto mindre er det en væsentlig del af rettighederne. Udover det er ytringsfriheden også særligt relevant at nævne i forbindelse med dette, hvilket især skyldes de sociale mediers fremkomst, hvorfor arbejdsgiveren bør arbejde på at forebygge dette.

Tilmelding

Første års deltagelse 2.499 DKK ex. moms. Herefter 1.999 DKK ex moms pr. år. Kontigentet betales forud.

5 + 5 =