CSR-Mærket

Derfor skal du være en del af CSR-Mærket

Hvad er CSR-Mærket?

CSR-mærket er ikke nødvendigvis et bevis for, at en virksomhed tager flere initiativer, der berører samfundet på en positiv måde. CSR-mærket har til formål at sprede et budskab om, at det er vigtigt for virksomheder at tage et samfundsmæssigt ansvar. Et CSR-mærke er derfor en indirekte måde at tage et samfundsmæssigt ansvar på. Når du har fået et CSR-mærke, er det din virksomheds måde at sprede budskabet ud til andre virksomheder.

Der er ikke nogle deciderede krav om, hvor mange forskellige samfundsmæssige initiativer din virksomhed skal tage. Det skal mere ses som en proaktiv måde at promovere CSR på.

Derfor er det som webshop en god idé at have et CSR-mærke

Der popper flere og flere nye webshops op fra dag til dag. Det er blevet yderst populært, hvilket også hænger sammen med, at forbrugerne i mange tilfælde foretrækker at handle diverse ting online. Det skaber dog en stor konkurrence for webshops, da der kan være kamp om forbrugerne. Det handler i højere grad om at differentiere sig fra de mange konkurrenter. En måde at gøre dette på kan være ved at få et CSR-mærke til sin webshop. Du kan her læse mere om, hvad et CSR-mærke er, og hvorfor du som virksomhed kan drage stor fordel af at have et CSR-mærke.

Hvad er CSR?

Når du hører betegnelsen CSR, er det en forkortelse for Corporate Social Responsibility. Nu tænker du måske, hvad det lige er for noget. Coporate Social Responsibility betyder groft sagt en virksomheds samfundsmæssige ansvar. Det er dog en betegnelse, der kan dække over mange forskellige ting. Det kan være meget forskelligt, hvordan den enkelte virksomhed vælger at praktisere det, da det inkluderer flere former for initiativer.

Eksempler på CSR kan være forskellige miljø- og klimahensyn, fokus på sociale vilkår eller økonomiske udfordringer – eller en øget indsats for at forbedre medarbejdernes vilkår. Det er i høj grad etiske områder, der bliver berørt, når en virksomhed har fokus på CSR. Som virksomhed behøver man ikke at berøre alle områder. Man skal vælge det, der giver mening for ens virksomhed, og som man ønsker at gøre en ekstra indsats for. Derudover er det også en god idé at have sine interessenter in mente. Det skal helst være noget, der skaber værdi for dem på den lange bane.

Hvorfor er det en god idé at have et CSR-mærke?

Som webshop kan det være en god idé at have et CSR-mærke. Det sender et budskab om, at din virksomhed på den ene eller anden måde tager et samfundsmæssigt ansvar. Selvom virksomheden ikke har så mange initiativer, skal man altid huske på, at lidt er bedre end ingenting. Hvis alle virksomheder gør en lille indsats, kan det alligevel gøre en stor forskel i sidste ende.

Det, at din virksomhed anskaffer sig et CSR-mærke, er et initiativ i sig selv, der kan gøre en samfundsmæssig forskel. Når I har et synligt CSR-mærke på jeres webshop, kan det nemlig påvirke andre i den samme retning. På sigt kan det skabe en dominoeffekt, der fra et samfundsmæssigt udgangspunkt vil gøre en stor fordel.

Derudover kan det også være en måde for din webshop at skille sig ud fra mængden på. Er du i en branche, hvor det måske ikke er så normalt at have et CSR-mærke, kan den nødvenidge alternative tilgang. Det vil være et område, hvor din webshop kan skille sig ud fra dine konkurrenter. Dette område er især en fordel at være anderledes på, da flere og flere forbrugere anser disse samfundsmæssige initiativer som noget positivt. Det kan være det, der gør, at en forbruger vælger en webshop eller virksomhed frem for en anden.

Er du i en branche, hvor rigtig mange af dine konkurrenter allerede har et CSR-mærke, er det bestemt ikke nogen fordel at skille sig ud ved ikke at have det. Det vil i mange tilfælde blive set på som noget negativt, hvis det nærmest er blevet kutyme i branchen. I et sådant tilfælde vil det være en negativ måde at skille sig ud på. Før man ved af det, kan det blive en standard, der nærmest forventes af webshoppen eller virksomheden. Er dette ikke på plads, kan man hurtigt blive valgt fra til fordel for en konkurrent.

Hvordan får min webshop et CSR-mærke?

Der er rigtig mange fordele ved at få et CSR-mærke. Udover det selvfølgelig er en proaktiv måde at tage et ansvar for samfundet på, kan det også skabe værdi for din webshop eller virksomhed. Overvejer du at få et CSR-mærke til din webshop, kræver det ikke meget. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig via en blanket. Når du tilmelder dig, betaler du kr. 2.499,- ekskl. moms.

Dette er dit første CSR-initiativ. Når du har tilmeldt dig, får du et bevis på din tilmelding, hvilket er CSR-mærket. Betingelsen for at kunne tilmelde dig er, at du har CSR-mærket synligt på din webshop, hvor det kan sprede budskabet om CSR til andre. Det er en meget enkel måde at komme i gang med en CSR-indsats på. Flere hjemmesider med CSR-mærket er begyndt at gøre opmærksom på det via en underside. Her kan man som virksomhed skrive, hvad man forstår ved det og hvilke samfundsmæssige initiativer, man tager. Det er nemlig også en måde at gøre opmærksom på CSR på.

Selvom CSR-mærket er en god start, kan det betale sig at investere i flere former for initiativer, der viser, at man tager et samfundsmæssigt ansvar. Det kan som sagt gøres på mange forskellige måder. Dansk Erhverv har bl.a. sørget for flere gode råd til, hvordan du kommer i gang med at arbejde med CSR.

Selvom det som webshop kræver nogle investeringer, kan det skabe en stor værdi for samfundet, men også for din egen virksomhed. Det er en rigtig god måde at vise omverdenen, at man tager et samfundsmæssigt ansvar. Det kan påvirke andre i samme retning, men det kan også få forbrugernes øjne op for det arbejde, din webshop eller virksomhed gør for samfundet.