Casino og CSR er måske ikke det, man normalt ville forbinde med hinanden, men CSR er dog en vigtig del af casinoer både i fysisk form og online. CSR står for Corporate Social Responsibility og betyder ‘virksomhedens samfundsmæssige ansvar’. Virksomhedens samfundsmæssige ansvar kan gælde medarbejdernes arbejdsvilkår, miljø, sociale vilkår og økonomiske udfordringer. Inden for casino er CSR især casinoernes ansvar for deres spillere.

Casinoernes ansvar for deres spillere

Rettere sagt står casinoerne for at sørge for, at casinospillerne ikke spiller for meget på internettet. Det gør casinoerne for at undgå, at spillerne bruger alle deres penge og udvikler et gamblingproblem. På den måde holder casinoerne ikke liv i deres ry om at være medvirkende til at mennesker spiller deres penge væk, uden at vinde særlig meget til gengæld. Mange spillere har nemlig siden casinospillenes begyndelse tabt mange penge på at spille dem op uden fortjeneste, hvor det tidligere udelukkende har været spillernes eget ansvar. Siden man har kunne spille casino online, er ludomanien dog steget, da det er blevet lettere tilgængeligt at spille casino via internettet. Gamblere har været- og er stadig villige til at spille penge op, som skulle have været gået til en ferie, en College-uddannelse, til at betale et lån af eller noget helt fjerde. Det er derfor det er vigtigt, at casinoerne tager hånd om deres CSR-strategi, for at vise samfundsmæssig ansvarlighed over for sine spillere.

CasinoTopp

Især den norske hjemmeside CasinoTopp, der formidler om casino er bekymret for udvikling af casinospil på internettet, og har fokus på at casino på internettet først og fremmest skal være underholdning. Derfor sørger CasinoTopp også for at formidle til spillere, at de ikke bør spille mere end de har råd til at tabe, og at det er vigtigt at spille ansvarligt. I tilfælde af at man alligevel kommer ud i økonomiske problemer på grund af at spille, vil CasinoTopp stå klar til at hjælpe. CasinoTopp hjælper spillerne ved at tage kontakt til nogle andre organisationer, som de har som deres samarbejdspartnere, der har ekspertise i at hjælpe casinospillere, der står med økonomiske problemer. Blandt organisationerne er blandt andet: Anonyme Gamblere, Hjelpelinjen og Blå Kors.

Etisk eller uetisk?

Det er ikke altid at CSR og casinospil går hånd i hånd, selvom det udadtil bliver præsenteret som om, at casinoerne formidler om at spille ansvarligt og med omtanke for, hvor mange penge spilleren selv har til rådighed at spille for. Dette budskab til spillerne stemmer dog ikke altid overens med online casinoer, der så tilbyder ekstra penge, hvis man begynder at spille på lige netop deres online casino. Dette ser man f.eks. på hjemmesiden for CasinoTopp, som netop har et tilbud om, at spillerne kan få ekstra penge til at spille for, hvis de blot vælger deres hjemmeside. Samtidig har CasinoTopp et link med teksten ‘Vores historie, hvor spilleren kan klikke på det og med det samme bliver mødt med citatet: Men det er kanskje vår nulltoleranse for uærlige aktører som har bragt oss hit vi er i dag. Som en ledende og uavhengig guide til online casino har vi pålagt oss selv ansvaret for også å formidle sannheten når det gjelder det negative aspektet av det å spille pengespill. Når noen vinner, må også noen tape. Derfor er vi nøye med å presisere at du aldri må spille for mer enn du har råd til å tape. Online casino skal først og fremst være gøy.”.

Egeninteresse frem for etik

Man kan diskutere om der er tale om egeninteresse frem for etik, når online casinoer fremstår som én ting, men i virkeligheden står for noget andet, for at beskytte deres eget omdømme og identitet. Derudover kan man tale om egeninteresse, hvis online casinoerne prøver at lokke med tilbud til spillere, som måske i forvejen er ramt af gambling problemer, for at online casinoerne selv kan tjene penge. Når online casinoerne fremstår som én ting, men står for noget andet, med henblik på at bevare deres identitet, gør de det også for deres ansatte, som identificerer virksomheden med noget bestemt. Det kan være vigtigt for de ansatte, at det casino, de arbejder for, ikke kun kan associeres med at jage efter profit, men også har en etisk korrekthed, når det gælder spillerne. Hvis de ansatte ikke er tilfredse med virksomhedens identitet, kan det til sidst ende med at nogle af de ansatte vil sige op, hvilket ikke tjener virksomhedens formål.

CSR-strategi mod ludomani

Mange casinoer formidler til deres spillere, at spil bør være med omtanke og at de er med til at bekæmpe ludomani. Det er dog ikke altid, at man ser en udarbejdet CSR-strategi fra online casinoerne, der fortæller hvordan de vil bekæmpe ludomani eller hvordan de allerede gør det. Hvis casinoerne allerede har CSR-strategi vedrørende bekæmpelse af ludomani, står det dog ikke i så uddybende detaljer, så det kan være svært at finde ud af, om der rent faktisk bliver gjort en indsats på området.

Hvad bør casinoerne gøre?

Casinoerne forsøger enten bevidst eller ubevidst at ramme en målgruppe af unge mænd, som er dem, der spiller mest, men oftest også er den målgruppe, der er mest udsat, når det gælder spilafhængighed. Derfor vil en CSR-strategi om, at ramme en ældre målgruppe måske være mere fordelagtig i målet om at bevare virksomhedernes identitet og omdømme. Det kan dog påvirke casinoernes markedsføringsstrategi, hvis den tidligere målgruppe af unge mænd gav et bedre resultat for casinoerne. Her vil det være op til virksomhederne at finde en mellemvej, der gavner begge parter.

Er det spillernes eget ansvar?

Skal man se bort fra casinoernes ansvar for deres spillere? Og er det i bund og grund spillernes eget ansvar, hvorvidt de bliver spilafhængige eller ej? Andre kan blive afhængige af fed mad, at drikke alkohol, ryge eller noget helt fjerde, hvilket er på niveau med det at blive spilafhængig. Man kan derfor tale om, at det også handler om mådehold fra spillerne selv. Spørgsmålet er om det skal være en højere enhed, i form af virksomheder eller politikere, der skal regulere de mulige afhængigheder for os eller om det er os selv, der burde have ansvaret. Mange vil gerne have friheden til at vælge selv, men kan derefter ikke selv abstrahere det frie valg, hvilket går ud over dem selv, familie og samfundet, der i sidste ende kommer til at betale for deres afhængighed. På den måde bliver det derfor alligevel samfundets- og derfor også online casinoernes ansvar.