Bevares, miljø og klima ér en væsentlig del af CSR-mærket. Ikke desto mindre er der dog også mange andre ting, der spiller ind i forhold til at kunne bryste sig af at arbejde med Corporate Social Responsibility. Her kigger vi nærmere på nogle af dem.
Gode arbejdsvilkår for dine ansatte
Vil du som virksomhedsejer gerne have CSR-mærket, skal dine medarbejdere have nogle ordentlige forhold. De skal naturligvis betales en ordentlig løn for deres arbejde, og de skal have rimelige arbejdstider. Generelt skal de behandles godt og fair, hvis du vil bryste dig af at ”tage ansvar”.
Vil du gerne have succes med din virksomhed, er det generelt fornuftigt at sætte dine ansattes trivsel højt. Har medarbejderne det ikke godt på arbejdspladsen, vil det få konsekvenser for din forretning. Derfor bør du også i særdeleshed at vægte trivslen på arbejdspladsen højt og sikre dig, at dine medarbejdere er glade og tilfredse.
Ud over at de ansatte i din virksomhed skal behandles ordentligt rent lavpraktisk i forhold til løn og arbejdstider, er der også meget andet, der lægger til grund for den gode trivsel. For eksempel kan det være en idé at fokusere på det sociale og på at skabe en allround sund arbejdsplads, hvis du gerne vil have glade medarbejdere. Skal sundheden prioriteres, kan det være en idé at indrette et træningslokale på arbejdspladsen eller at implementere ugentlige løbeture for alle medarbejdere. Vil du indrette træningslokale, skal du blot finde den bedste motionscykel, et par løbebånd og måske en stepmaskine eller to, så er du godt i gang.
Socialøkonomiske tiltag
CSR-mærket dækker over, at der generelt bliver taget ansvar i den pågældende virksomhed. Det vil sige, at der bliver gjort noget ud af at gøre en forskel og at gå forrest. Det bliver prioriteret at være ”the good guys” frem for blot at tjene penge.
Hvis man som virksomhed gerne vil have CSR-mærket, behøver man ikke udelukkende at kigge på virksomheden i sig selv. Det handler ikke kun om at være en miljøvenlig arbejdsplads og at have gode arbejdsvilkår, men kan derimod også handle om at støtte diverse socialøkonomiske projekter uden for arbejdspladsen. Ved at gøre dét viser I, at I tager ansvar på flere forskellige måder.
Der bliver heldigvis søsat massevis af spændende og vigtige projekter hele tiden her i landet. Dermed er der også gode muligheder for, at I som virksomhed kan finde et eller flere projekter, der giver mening for jer at støtte.
Klima ér en vigtig del af CSR
Overskriften siger, at CSR handler om mere end blot klimaet. Det er sandt. Det ér dog ikke til at komme uden om, at miljø og klima fylder en væsentlig del. Vil I som virksomhed gerne have CSR-mærket, skal I derfor også gør jeres for at have en positiv indflydelse på miljøet.
Lige så vel som man i privaten nemt kan gøre sit for at være mere bæredygtig, kan I også gøre det på arbejdspladsen. Sørg eksempelvis for, at jeres affald bliver ordentligt sorteret. Køb meget gerne genbrug, når I har mulighed for det, og forsøg at minimere jeres energiforbrug. På den måde tager I ansvar, og det er netop dét, CSR handler om.